GÆSTEINFORMATION

Nedenstående vejledning bedes nøje gennemlæst

Vi byder Dem velkommen til Dråby Strand Camping og håber, at De vil få et behageligt ophold hos os. Nedenstående oplysninger kan medvirke til at gøre dette muligt.

  1. Afstanden mellem telte / campingvogne skal af hensyn til brandfaren være mindst 3 meter, og derfor er det meget vigtigt, at man placere sit telt / campingvogn mindst 1,5 meter fra nærmeste skel.
  2. Det er ikke tilladt at tænde bål på pladsen. Brug af åben grill må dog gerne finde sted, med mindre der ved tørke er udstedt generelt forbud. (bemærk venligst nærmeste brandslukningsmateriel)
  3. Toiletter / køkkener bedes afleveret i samme stand som De selv ønsker at forefinde det. Handicaptoiletter / familierum kan benyttes af alle.
  4. Spildevand må kun hældes i de dertil indrettede brønde, udslagskumme for kemiske toiletter findes ved toiletterne bag ved receptionen
  5. Rensning af fisk må kun foregå ved fiskebordene ved stranden. Fiskeaffald klippes/skæres i 5 cm småstykker og gives til mågerne.
  6. Hunde er meget velkomne på pladsen – men altid i snor – og luftning foregår kun udenfor pladsen.
  7. Besøgende til pladsens beboere bedes venligst melde sig i informationen, det koster kr. 15,- pr pers. I tilfælde af overnatning skal dette meddeles i informationen.
  8. Køleelementer kan byttes i informationen for kr. 3,- pr stk.
  9. Bommene er låst mellem kl. 22.00 – 7.00. Der skal bruges magnetkort for at køre ind, ud åbnes der automatisk. Magnetkortet må kun anvendes til Deres bil.
  10. Ved afrejse rengøres den benyttede plads – afmelding og afregning skal foretages inden kl. 12.00 på afrejsedagen, men pladsen kan benyttes indtil kl. 14.00
  11. Dråby Strand Camping er en rolig familieplads – der skal være ro om natten – Fra kl. 22.00 – 7.00 . Ønsker De en plads med larm og halløj, er Dråby Strand Camping et dårligt valg.

Er der problemer, som vi kan hjælpe Dem med, kan receptionen kontaktes i den daglige åbningstid, og i tilfælde af sygdom, brand etc. er vi til rådighed alle døgnets 24 timer – kontakt lejrledelsen på tlf. 86 34 16 19 eller mobil 21 26 90 06.

IØVRIGT HENVISES DER TIL STANDARDREGLEMENT DER ER OPSLÅET VED INFORMATIONEN