Go to Top

Strandens flora – forfattet af: Niels Helbo

Strandkål

Planten er 30-75 cm høj. Den vokser på sandede og stenede strande med opskyllet tang. Planten har et stort rodnet, som fastholder den ved højvande og kraftigt stormvejr. Stort set alle dele af planten kan spises. Dog smager de unge planter bedst om foråret. Pluk dog aldrig mere end, man skal bruge. Det ser heller ikke pænt ud, såfremt man øver vold mod planten.
Frugterne spredes både ved hjælp af vinden, men også havet kan føre frøene frem til et andet voksested.

Planten i blomst

Planten i blomst

Planten med begyndende frøsætning.

Slangehoved

Planten er 50-120 cm høj. Både stænglen og bladene er meget ru, ja føles stikkende. Blomsterstanden er lang og består af mange ensidige svikler. Blomsterkronen er først rød, senere blå. Alm. slangehoved fås i en del blå og lilla nuancer, sjældent hvid. Kronen er 1,5-2 cm lang og skråt tragtformet. Hver blomst har 5 lange, røde støvdragere med blå støvknapper. Støvfanget er langt og tvedelt og ligner lidt en slangetunge- deraf navnet. I bunden af kronen produceres nektaren, men da blomsten er relativ bred er nektaren let tilgængelig, hvilket gør planten til et eftertragtet besøgssted for bier.
Findes på lette jorde og kræver ikke meget. Derfor er den almindelig på stranden og omkringliggende arealer.

Marehalm

Marehalm er et flerårigt græs med en tueformet, opret vækst. Blomstringen sker i juni-juli, hvor man ser de høje skud stikke op over bladtuen. Plantens rodnet er enormt og af samme grund velegnet til at fastholde sandet. Selv et voldsomt højvande generer ikke planten.

Når marehalm sætter frø, besøges de gerne af spurve og andre frøædende fugle, der tager for sig af retterne.

Strandarve

Strandarve vokser ved sandede og grusede strandbredder, altid kystnært. Strandarve er meget almindelig på egnede voksesteder ved kysterne i hele landet.

Strandarve er en flerårig urt og har insektbestøvning af blomsterne, idet der findes små honningkirtler ved grunden af støvvejen hhv. mellem grunden af støvdragerne.
Den har også effektiv vegetativ formering med sin vidt krybende jordstængel og vokser typisk i tætte bestande.

Almindelig syre

En 40-80 cm høj vildtvoksende urt af Skræppeslægten. Almindelig syre er tvebo, og hvis du ønsker frø fra planterne, skal du have såvel han- som hunplanter for at frøsætningen skal lykkes. Dens blomster er uanseelige med grønlige til rødlige farver.

Den blomstrer i maj-juni-juli. Stilken kan blive op mod en meter høj. Bladene er normalt omkring to til tre gange længere end de er brede, og de smager surt – som skovsyre. Planten findes tættest på grænselinjen, hvor der er lidt mere næring end tættere på vandkanten.

Hejrenæb

Hejrenæb er meget almindelig og vidt udbredt i hele Danmark på tør og mager jordbund. Urten vokser normalt på sandet agerjord, strandvolde, i klitter, vejkanter, haver og parker.

Hejrenæb kan kende på de dobbelt fjersnitdelte blade med savtakkede småblade og skærmene med op til 12 rosenrøde blomster sammen. Hver blomst er 5 smalle kronblade. Derudover er plantens stængler blødhårede og delvist nedliggende, og blomsterstilkene er oprette og hårede.
Hejrenæbs frugter er lange, næblignende spaltefrugter med 5 frø. Spaltefrugtens 5 klapper åbner sig nedefra og deles i fem dele med 1 frø hver.

Vidste du det?
Når hejrenæbs delfrugter falder af planten kan de vandre væk og vride sig ned i jorden, hvorfra de kan spire og danne nye planter. Det kan lade sig gøre, idet delfrugten snor sig sammen, når den er tør, og retter sig ud, når den er fugtig. Derved skrues frugterne ned i jorden.

Gul snerre

Gul snerre er meget almindelig overalt i Danmark, hvor planten især findes på tør, sandet og mager jordbund. Urten vokser normalt i vejkanter og klitter samt på marker, skrænter, heder, overdrev og strandvolde.

Den gule snerres overjordiske stængler er runde og oprette med 4 rækker dunhår. Urtens nåleformede blade er mørkegrønne med ulden underside. Desuden sidder bladene 8-12 sammen i adskilte kranse om stænglerne. Planten danner ofte tætte bevoksninger.

Urtens blomster er små og gule med 4 kronblade. Blomsterne er samlet i en top og dufter ret stærkt. Urten har spaltefrugter, der hver indeholder 2 glatte og sorte delfrugter.

Vidste du det?
Gul snerre kaldes også “Jomfru Marias sengehalm”, idet man siger, at det var gul snerre, der blev brugt som sengehalm til Jesusbarnet. Tidligere var gul snerre dog viet til den nordiske gudinde Freja, der er gudinde for kærlighed og ægteskab. Gul snerre blev derfor lagt i fødende kvinders senge.

Strandmandstro

Kaldes også Strandtidsel.
Flerårig saltelskende urt. Vindspredning og vegetativ formering fra de underjordiske dele. Den er indtil 60 cm høj og med opret vækst. Hele planten er blågrå, stiv, stikkende og tidselagtig. 

Bladene er læderagtige og hånddelte til fligede med tornet rand. Blomsterne er samlet i kuglerunde hoveder med blågrå, tornet/fligede dækblade. Kronbladene er lyseblå. Det er blomsterhovederne og den stive/stikkende fremtoning, der fanger opmærksomheden.

Strandsennep

Salt eller natriumklorid er normalt det rene gift for planter. Salt suger simpelthen vandet ud af planten. Den høje saltholdighed i strandsandet betyder, at almindelige planter ikke trives her. Kun de såkaldte salt-planter kan gro på stranden.

En plante kan kun optage vand, når det osmotiske tryk i planten er større end i jordvandet. Så bevirker en fysiologisk proces, at vandet “suges” op i planten. Strandplanter har et osmotisk tryk på 17-36 atmosfærer, eller op til 4 gange så højt et osmotisk tryk som glykofyter. Strandplanterne opbygger det høje osmotisk tryk ved at optage salt fra jordvandet, som ophobes i planterne.

Strandsennep kan danne ret store, sammenhængende bevoksninger på stranden og er almindelig i hele Danmark. Urten voksen normalt på sandede strandbredder hvor der er næring at hente fra opskyllet tang.

Urtens blomster er violette og vellugtende. De har fire kronblade, der danner et kors, og er desuden samlet i små klaser. Frugterne er grønne skulper med to led, hvoraf det øverste falder af, mens det nederste bliver siddende på planten.

Vidste du det?
Strandsennep, der vokser i Nord- og Vestjylland har ikke fjernsnitdelte blade ligesom planterne, der findes i resten af landet. Bladene hos strandsennep i den nordvestlige del af Jylland er nemlig bredere og groft tandede eller lappede.